
Vejrudsigten for den offentlige debat på Facebook
Hvad definerer de bedste og værste debatter på Facebook? Partner & Data Scientist Asger Neesgaard fra techkooperativet Os & Data tager status på angreb og had i den offentlige Facebook debat, og præsenterer os for indsigter til, hvad der kan bidrage til at begrænse konflikterne i kommentarsporet.
Ved hjælp af maskinlæring og en tyndstrukket metafor svarer Asger på følgende spørgsmål
- Har der været temperaturændring i den offentlige debat?
- Hvem bliver oversvømmet i had?
- Hvem kan klare stormen?
- Hvad kan vi gøre for at stoppe det?
Om Asger:
Asger Neesgaard har udforsket den digitale side af samfundet siden 2020. Hans udforskninger har bragt ham fra de mørkeste hjørne af manosfæren på 4chan til labyrinten, der er KUs kursuskatalog.
Med sin baggrund i data science og fysik er han ekspert i at bygge digitale dimser, der kan alt fra simpel data hentning til AI der forstår sproglige angreb.
Om Os & Data:
Kooperativet Os & Data er eksperter i de bedste og værste digitale fællesskaber, som undersøges og understøttes med den store metodiske værktøjskasse bestående af big data-analyse, hjemmebygget ai, survey, netnografi, softwareudvikling mfl.
Holdet består af data scientists, sociologer og retorikere, der har sat sig for at styrke det digitale demokrati og skabe det bedste udgangspunkt for vores digitale liv. Det gør vi gennem dokumentation, dialog, værktøjer og data. Os & Data er en ngo, der er organiseret som en demokratisk erhvervsdrivende forening (F.M.B.A.) med et almennyttigt formål - og en del af ANTAL-familien, der foruden os tæller Analyse & Tal København og Analyse & Tall Norge.
Webinaret er en del af Kommunikationsforeningens webinarrække 'Tillid i en digital offentlighed'.