Webinar om intern digital kommunikation: Når to bliver til én

I januar 2024 fusionerede de to store, internationale danske virksomheder Chr. Hansen og Novozymes til Novonesis; en af de største virksomhedsfusioner i Danmark nogensinde.

Op til fusionen var der heftig aktivitet internt i de to virksomheder, ikke mindst via interne digitale kanaler. Samtidig var der klare krav om vandtætte skotter og fortrolighed, indtil fusionen var endeligt godkendt og gennemført.

Vi hører om digital forandringskommunikation på den helt store klinge. Eller rettere; på to forskellige klinger. I to forskellige virksomheder. Indtil januar 2024.

 

På webinaret vil du møde:

  • Morten Holst Holmgård, fra 2022–23 Senior Communication Advisor i Novozymes og fra jan. 2024 til nu Senior Communication Advisor i Novonesis.
  • Rie Thorup Heerwagen, fra 2020–23 Senior Internal Communication Specialist i Chr. Hansen og fra jan. 2024 – jan. 2025 Senior Communication Advisor i Novonesis og nu Senior Communications Specialist i LEO Pharma.

 

Webinaret modereres af de to erfarne rådgivere Pelle Nilsson fra Resonans Nordic og Mads Richard fra madsrichard.dk. Det er en del af netværksinitiativet Intern Digital Kommunikation. Meld dig gerne ind i netværkets LinkedIn-gruppe, hvor vi deler erfaringer og varmer op til vores events. 

Dato
17. marts 2026

Tidspunkt
08.30-09.30

Sted
Online

Tilmeld dig her.