
Vel mødt torsdag den 24. september, hvor vi inviterer til årets SUMMIT i Kommunikationsforeningen på Københavns Universitet i Festsalen.
I løbet ad aftenen dykker vi gennem oplæg og paneldebat ned i den aktuelle udfordring: ”Muligheder, udfordringer og dilemmaer - når AI gennemsyrer kommunikationsbranchen”, og du får også god tid til at møde andre fagprofessionelle i K-faget over en bid mad og kolde drikkevarer. Naturligvis afholder vi også vores årlige generalforsamling samme aften.
Aftenens program får desuden et løft, når Theis Møstrøm fra GEJST inviterer os med ind i en deltagerworkshop i ”Escapeable-formatet”, og omdanner dagens perspektiver og diskussioner til konkrete dilemmaer, hvor deltagerne selv bliver nødt til at tage stilling. Gennem Escapeable-formatet stilles vi i konkrete og genkendelige situationer, hvor teknologiens muligheder støder sammen med faglige værdier, forretningsmæssige hensyn, etik, ansvar og menneskelig dømmekraft.
På den måde giver aftenens oplæg os perspektiverne, paneldebatten åbner diskussionen – og GEJST Escapeable fører os mod handling. På årets SUMMIT bliver du derfor konfronteret med alle de AI-spørgsmål, som du hele tiden har i baghovedet:
- Hvad vil vi bruge AI til?
- Hvad vil vi ikke overlade til AI?
- Hvilket ansvar følger med de valg, vi træffer?
Program for SUMMIT 2026:
- Generalforsamling v. forperson Pelle Nilsson (Resonans Partners), og næstforperson Charlotte Kongsted, (Kongsted samt Aldrig alene).
- Intro til dagens tema: ”Etik, ansvar og magt - når AI gennemsyrer kommunikationsbranchen” v. Anders Schroll, (Associate samt Resonans Partners)
- Oplæg af Jens Poder (Peytz): ”Hvad får AI af betydning for digital kommunikation – og hvordan opbygger man et AI Native bureau, hvor AI-agenter er dine kolleger?”
- Paneldebat om K-branchens fødekæde i en AI tidsalder, drevet af spørgsmålene:
o Hvordan sikrer vi, at de unge kommer ind i K-branchen, og at de lidt ældre fortsat kan bevare deres job?
o Hvilke kompetencer kræves fremover? Hvordan kommer omstillingen til at gå?
o Hvilke udfordringer ser vi i forhold til AI og vores egne forpligtelser om etik, ansvar og kommunikativ magt?
o Deltagere:
- Pause med let forplejning og drikkevarer
- Deltager-Workshop: Dilemmaer og udfordringer i dagens tema v. Theis Møstrøm (GEJST / Escapeable)
- Netværk, drikkevarer og fri samtale
Det formelle i forbindelse med Summit (generalforsamling):
Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Forpersonens beretning
3) Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4) Eventuelle forslag
5) Fastsættelse af kontingent
6) Valg af bestyrelse
7) Valg af revisor
8) Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet, skal være forpersonen i hænde senest 14 dage før Summit på mail pelle@resonans-partners.dk.
Alle er velkomne til at stille op til bestyrelsen, og kan kontakte forpersonen eller et af de siddende bestyrelsesmedlemmer, hvis der er spørgsmål.
Deltagelse er gratis for vores medlemmer. Et medlemskab koster kun 375 kr. om året. Bliv medlem her.
Som altid skal der lyde en stor tak til vores gode samarbejdspartnere på Københavns Universitet, der sørger for lokaler og lidt forplejning.
Vi glæder os til at se dig!
Dato
24. september 2026
Tidspunkt
16:30-21:00
Sted
Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København K
Det er gratis at deltage for vores medlemmer, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.